Skip to content

Kategori: Danish

Bjøn Wiinblad juleplatte, Limited Edition 1978

20170128_102540

 

Godmorgen skønne jer. Har i også mærket foråret titte lidt frem de sidste par dage. Det har jeg og jeg nyder i fulde drag at solen brager ind af køkkenvinduet pt. og at påskeliljerne der står i min Lyngby vase er sprunget ud. Det emmer af forår.

I skrivende stund ligger Eigil og varmer mine fødder og jeg skal til at gøre mig klar til en times træning. Jeg skal derudover også forbi blomsterhandleren efterfølgende, da vi skal til middag hos mandens bror i aften. Jeg håber, at jeg kan styre mig selv og kun får det mest nødvendige med hjem, nemlig værtindegaven.

Jeg ville egentlig gerne bare vise jer min fine julegave (bedre sent end aldrig) fra min svigermor, den dejlige kvinde.  Hun havde nemlig støvet en fin juleplatte op, på et loppemarked og tænkt på mig. Juleplatten er designet af Bjørn Wiinblad i samarbejde med Rosenthal. Platten er fra 1978 og som der står bag på den; Limited Edition. Den er af glas og motivet viser de Hellige Tre Konger. 

Da min svigermor på daværende tidspunkt købte den, vidste hun ikke alt dette som jeg har noteret for jer ovenfor. Men da jeg pakkede den op og fik den i hænderne, kunne jeg ikke lade vær med at undersøge den nærmere. Jeg er meget beæret og glad for den. Den blev kun produceret i 1978 og findes derfor kun, nu som en smuk antikvitetsvare.  Rosenthal udgav i samarbejde med Bjørn Wiinblad, juleplatter fra 1971 til 1994. De findes i et vælg af farver og motiver, og i porcelæn og glas afhængig af årgang. 

Jeg er i hvert fald meget glad for min smukke platte, dog jeg endnu ikke har fundet en plads på væggen til den endnu. Men den helt rette plads skal nok komme til den. Indtil videre står den fint på en hylde, så jeg kan beundre den hver dag. 

Jeg håber i får en rigtig dejlig dag // Møs 

 

20170128_102635

Leave a Comment

Lidt til jul og hjem

img_20161003_193121 img_20161003_193039 img_20161003_192820 img_20161003_190930 img_20161003_190852 img_20161003_190800 img_20161003_190717 img_20161003_190634

For noget tid siden var jeg så heldig at blive inviteret til en lille fin julekollektions fremvisning. Jeg var også til den året før og ønskede derfor at se de nye kollektioner fra designerne. Blandt mærkerne var Medusa Copenhagen, Abildgård og Èn Gry & Sif. 

Medusa Copenhagen fremviste blandt andet nogen fantastisk smukke julekugler med tylskørter og smilende ansigter. Derudover havde de lavet nogen skønne flotte plastikglas og en helt ny nissekollektion. Èn Gry & Sif, som laver skønne håndlavet pieces i nepalesisk uld og derudover er fair trade, havde blandet andet nye urtepotteskjuler på menuen, samt fine julekugler. Derudover var der også Abildgård, som laver håndlavet porcelæn. Det er simpelthen så smukt og enkelt at man ikke kan dy sig. 

Synes godt nok julen den er ved at nærme sig. Tiden går alt for hurtigt! Håber i har haft en dejlig (men kold) dag 🙂 // 

4 Comments

Lene Bjerre #ss16

IMG_20151009_135953 IMG_20151009_135925 IMG_20151009_135848 IMG_20151009_135825 IMG_20151009_135802 IMG_20151009_135736 IMG_20151009_135712 IMG_20151009_135645 IMG_20151009_135553 IMG_20151009_135525

Jeg var her til morgen et smut forbi Lene Bjerre’s showroom, hvor en masse skønne mennesker var inviteret til brunch og kollektionsfremvisning. Det var spring/summer ’16 kollektionen der skulle vises frem og hold nu helt op! – Jeg faldt helt pladask for det skønne design. Det er første gang jeg rigtig har fået øjne op for Lene Bjerre’s lækre design og jeg får nok aldrig øjne fra det igen.

Spring/summer ’16 byder både på industrielt inspireret design, tæpper i geometriske mønstre, smukke krukker med asiatiske aner og håndmalede grafiske krukker. SS’16 formår at balancere det rustikke med det feminine, og det nostalgiske med et moderne strejf. Jeg er personligt vild med SS’16. Jeg er tosset med de jordnære items, de skønne rolige farver, de bløde træelementer mod de rustikke items, og design med inspiration fra en svunden tid.

Alt i alt skal i glæde jer til SS’16 🙂

2 Comments